Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser
Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.
Luca Maria AielloMichael SzellAnastassia VybornovaForskning
Skrevet 5. marts 2025 09:55 af Mette Strange Mortensen
Har du nogensinde spurgt dig selv, om motorveje forbinder folk, fremfor at afkoble dem fra hinanden? I mange år har der været en formodning om, at urbane motorveje har haft en negativ indflydelse på sociale relationer mellem byens borgere. Nu, for første gang nogensinde, har en gruppe af forskere ledet fra IT-Universitetet i København vist, at det er sandt. Ved at bruge geolokaliserede online socialnetværksdata fra de 50 største byer i USA kortlagde forskerne folks sociale relationer på tværs af urbane motorveje.
”Forestil dig et kort over byen, der viser alle gader, motorveje, floder og alle andre naturlige og menneskeskabte elementer, der tilsammen udgør det urbane miljø. På det her kort lægger vi et socialt netværk, udtrukket fra Twitter, hvor knudepunkterne er den estimerede hjemmelokation for folk og forbindelserne mellem dem, er alle deres Twitter-venskaber i byen”, siger lektor på ITU, Luca Aiello. ”Med det her komplette overblik af et georefereret socialt netværk kan vi bruge statistiske metoder til at bestemme, hvorvidt sandsynligheden for at forme en social relation mellem to vilkårlige områder falder, når disse områder er adskilt af en motorvej.”
Forskerne udregnede en barrierescore – en måde at måle sammenhængen mellem motorveje og de sociale bånd, der krydser dem. De fandt ud af, at tilstedeværelsen af en motorvej havde en stor indflydelse på de sociale forbindelser, selv efter man tager højde for effekterne af sociodemografiske faktorer og andre fysiske barrierer som floder og jernbaner.
”Et dominerende narrativ i de sidste 60 år har været, at private biler var en måde for folk at bevæge sig frit rundt, og de faciliterede en måde for folk at tilgå services og muligheder,” siger Luca Aiello, ”men vores studie viser imidlertid, at bil-centreret urbant design kommer med en pris, ikke kun i forhold til klimaet og at miste vigtig plads i byen til transportinfrastruktur, men også med den omkostning at rive fællesskabernes sociale struktur i stykker.”
Forskerne opdagede, at barriereeffekten ved motorveje er særligt stærk ved afstande under 5 km, hvilket stemmer overens med historiske tilfælde med motorveje i USA, der blev bygget med det formål at splitte og isolere nabolag med en overvejende sort befolkning.
Kontroversielle motorveje
Ifølge forskerne har der i USA været en lang historik for at bygge store motorveje gennem tætbefolkede nabolag, hvilket har medført segregation og forringelse af lokale muligheder. Ved at kvantificere sammenhængen mellem motorveje og social sammenhæng håber forskerne at kunne give relevant information til politiske beslutningstagere, så de kan forbinde urbane samfund igen.
”Indtil for nylig havde USA’s Transportministerium afsat midler til ”Reconnecting Communities Pilot Program”, et program, der delvist skulle omgøre den skade, som motorvejene har forårsaget i urbane områder. Desværre er programmet blevet afviklet af den nye regering i USA, og det er usandsynligt, at det bliver genoptaget i nogen nær fremtid. Vores studie viser, at der er desperat brug for disse genopretningspaner for at forbedre livskvaliteten for dem, der bor i byerne,” siger Luca Aiello. ”Vi håber, at vores forskning kan blive brugt til at informere lovgivere og lokaladministrationer i Europa, så de ikke gentager fortidens fejl.”
Artiklen er blevet udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science (PNAS). Studiet er et samarbejde mellem lektor Luca Aiello, lektor Michael Szell og postdoc Anastassia Vybornova fra IT-Universitetet i København samt forskere fra Corvinus University of Budapest og the University of Amsterdam. Forskningen er støttet af EU Horizon Project JUST STREETS.
Theis Duelund Jensen, Presseansvarlig, telefon +45 2555 0447, email